Skævt hoved/fladt baghoved

Hvorfor bliver nogen hoveder skæve og andre ikke?
Det opstår forbi baby har en spænding i nakken, og herved ikke har en naturlig frihed til at flytte hovedet fra side til side. Baby ligger altid hovedet til den ene side eller i midten, fordi det gør ondt, hvis hovedet vendes til den anden side.

Da kraniet er meget blødt, og ikke sammenvokset endnu, formes det hurtigt. Nu bliver det endnu sværere at flytte hovedet, for det hele tiden “falder i hak”.

Hvor kommer spændingerne fra?
Nogen opstår ved fødslen. Men langt de fleste er opstået fordi baby har ligget fast i mors mave uden den store bevægelsesfrihed.

Kan hovedet rettes?
Ja, når spændingerne i nakken, som ofte også har bredt sig til ryg og hofte, fjernes, vil hovedet hurtigt rette sig og blive pænt igen.

Hvordan ved jeg, at min baby har evt. nakkespændinger?
Spændingerne opdages tit tidligt, forbi baby gør opmærksom på at det gør ondt. Det kan give sig udslag i maveproblemer, da fordøjelsesnerven går gennem nakken. Hvis denne er klemt, vil det give vrøvl med maven.
Baby kan være meget urolig, svært ved at sove, og være rigtig “vred” i sin måde at græde på.

Nogen gange kan der være stivhed i skuldre og arme, og baby græder meget, når han/hun skal have bluse på.

Hvis der er spænding i hoften, trækker baby ofte benene op under sig, og det knækker ofte i hoften, når baby skiftes. Senere når baby skal til at lære at kravle, kan det falde meget svært. Baby finder derfor ofte på en alternativ måde at komme frem på.

Hvor mange behandlinger skal baby have?
Jo tidligere I kommer jo hurtigere kan det fjernes. Men der skal som regel altid min. 4 behandlinger til før alt er væk.

Ved første behandling er baby ofte lidt ked af det, fordi jeg går ind i de ømme spændinger. Men allerede anden gang er det løsnet så meget på, at det begynder at blive rigtig rart.

Når baby er blevet omkring 1 år tager det lidt længere tid at få rettet hovedet op. Tildeles skyldes dette, at baby ikke længere gider at ligge ned, og kroppen er i en kæmpe udvikling med at lære at gå.

Inden barnet bliver 3 år kan hovedet rettes forholdsvis let. Efter 3 år bliver skævhederne i kraniet integreret i psyken, og det tager lidt længere tid at rette op på.