Zoneterapi til børn

img_2058Zoneterapi til spædbørn
Jeg har gode resultater med at behandle babyer med kolik eller ”bare” ondt i maven. For mig at se er det underordnet, om man kalder det det ene eller det andet. Det vigtigste er at smerterne i de fleste tilfælde kan afhjælpes, og at babyen har fået det meget bedre efter 3-5 behandlinger. I 95% af de tilfælde, hvor behandlingen virker, forsvinder smerterne fuldstændig.

Behandlingen
Dit barn behandles ca. 15 – 20 min. med blid trykmassage på bestemte punkter på fødderne samt enkelte steder på kroppen, mens det ligger hos mor eller far. Det gør ikke ondt og behandlingen indstilles, hvis barnet ikke vil være med længere. Nogle gange er det en god ide at barnet spiser under behandlingen, så tag en flaske med, hvis du ikke ammer.

Hvor tit?
Da dit barn skal have tid til at reagere på behandlingen behandles der typisk med en uges interval. Men allerede efter 1. behandling vil der i de fleste tilfælde ske en ændring.

Reaktioner på behandlingen

  • Dyb og lang søvn lige efter behandlingen
  • Ændret afføringsmønster
  • Ændret afføring (kan blive grøn, slimet evt. sort i)
  • Ændret søvnrytme
  • Mindre uro og smerte
  • Typisk efter 2. eller 3. behandling kan dit barn godt blive meget urolig i en kort periode, hvorefter det ofte ændrer sig til det meget bedre.

Zoneterapi til lidt større børn
Zoneterapi er en behandlingsform uden negative bivirkninger og er derfor ideel til børn i alle aldre. Familier med børn i institution, oplever ofte perioder med gentagne infektioner. Zoneterapi kan styrke dit barns immunforsvar og på den måde hjælpe dit barn til hurtigere at komme sig over sygdom eller helt at undgå gentagne infektioner.

Henvendelsesårsager er typisk

  • Allergi
  • Astmatisk bonkitis
  • Forstoppelse, fordøjelsesbesvær
  • Hovedpine
  • Eksem/hudproblemer
  • Natlig vandladning
  • Søvnproblemer/uro
  • Tilbagevendende infektioner – forkølelse, mellemøre-, bihule- og halsbetændelse